Napoleonskrigene begyndte i 1792 og endte i 1814 med nederlag til Frankrig. Napoleon vendte dog kort tilbage i 100 dage, men tabte sit sidste slag ved Waterloo i 1815. I 1801 bestod det enevældige Danmark af en helstat med Norge og fyrstendømmerne Slesvig og Holsten. Danmark ønskede at være neutral i krigen mellem Frankrig og Storbritannien. Derfor lavede man et væbnet neutralitetsforbund sammen med Sverige, Preussen og Rusland. Det fik englænderne til at angribe forbundet og den første kamp blev Slaget på Reden ud for Københavns havn d. 2. april 1801. Slaget var blodigt med ca. 1000 døde på begge sider. Danmark tabte slaget og aliancen gik i stykker.
Danmark-Norge blev ved med at hold sig neutrale i krigen, men i 1807 tvang englænderne Frederik d. VI ind i krigen. Danmark-Norge havde på det tidspunkt nordens største flåde af krigsskibe og både Frankrig og Storbritannien var interesseret i at den. Det vra grunden til at englænderne gik i land på Sjælland i 1807 og belejrede København. Danske soldater gjorde en række udfald mod dem fra København og de slag foregik på Østerbro. Englænderne bombarderede København med stor brutalitet og store dele af København brændte ned og ca. 1600 døde, heraf mange civile. København overgav sig og englænderne stjal hele flåden.
I 1814 stod Danmark-Norge på den tabende side og da Sverige havde gået i alliance med England, stod de på den vindende side. Derfor tabte Danmark Norge til Sverige. Som kompensation fik Danmark et lille tysk fyrstendømme, Lauenburg, lige syd for Holsten.
Begivenheder nævnt i denne app er ikke de eneste i krigen, men er udvalgt i forhold til byvandringens indhold.
Du kan finde flere apps og byvandringer på www.københavnbyvandring.dk
App'en er lavet af: Morten Lander AndersenTorben Theisen: Billeder fra det nu forsvundne Østerbro.Dansk Håndbogsforlag ApS.
Hans Helge Madsen: Østerbro før og nu - og aldrig.Fogtdal A/S
Henrik Saxtorph: Forsvarssamarbejdet mellem kanonbåde og landstyrker 1807 - de otte udfald mod fjendenwww.1807.dk
Maleri af C. A. Lorentzen
Kronprins Frederik d. 6. modtager Admiral Nelson anmodning om at standse kampen. Slaget foregik mellem Trekroner og på det sted Refshaleøen er i dag. Til venstre ses kastellet.
Maleri af C. W. Eckersberg
Maleri af Chr. Mølsted
Kun 17 år gammel kæmpede Willemoes overfor admiral Horatio Nelson i slaget på Reden.
Billede fra Orlogsmuseets arkiv
Willemoes døde i 1808 ud for Sjællands Odde i kamp med englske skibe.
Maleri af I. M. Wagner
Bombardementet set fra byen ud mod Østerport. Natten mellem 4. og 5. september brændte Vor Frue Kirkes spir, som fldt sammen.
Samtidig tegning af S. H. Petersen
Tegningen er ikke helt nøjagtig, men viser Østerport, vandet og englændernes kanonbatteri pegende mod byen.
J. H. Mansa
Kortet viser de engelske regimenters opstilling rundt om København. De store bogstaver marekere kanon og raketbatterier. De røde kasser op mod Københavns volde er engelske sttillinger. Vejene ud af København var spærret af. De røde felter i byen viser hvor bombardementet ramte hårdest.
Nærbillede af kortet med de engelske stillinger i Classens have.
Eckersberg og Lahde
31. august angreb 2.200 soldater de engelske stillinger og ryddede Classens have for træer og nedbrændte bygninger i området. Officeren i forgrunden er øverstbefalende General Peymann, som blev såret i kampen.
Nærbillede af Classens Justinenborg og skolen Musaion.
Justinenborg var bolig for familien Classen og opført i 1802. Musaion var en kombineret almue- og landbrugsskole. Den blev indviet i januar 1807.
Livjægerne var et frivilligt korps dannet i 1801. Deres mange aktioner under krigen gav dem et stort ry som modige krigere. Men der var også andre frivillige korps. Her er det en Herregårdsskytten Frits Hammer på 15 år, der skyder og sårer den engelske General Baird under udfaldet i Classens Have 31. august.
Henrik Saxtorph
Maleri af Eckersberg
Maleriet hævdes ofte at beskrive kanonbådenes assistence til det store slag i Classens have 31/8, men det er angrebet på det engelske kanonbatteri d. 23/8 - populært kaldet søndagsslaget. Se nærmere på www.1807.dk
Maleri af Carl Neumann
Maleriet er lavet på et næsten identisk forlæg af Eckersberg. Udsigten er bombardementet natten mellem d. 3. og 4. september, set fra østervold
D. 5. september var en stor del af byen bombet i grus og en officer fra København blev sendt til de engelske tropper ud for Østerport med forslag om våbenhvile. Englændernes svar var, at de først ville stoppe bombardementet hvis flåden blev udleveret. Danskerne accepterede og d. 6. september forhandlede man den endelige kapitulation.
Efter den militære demarkationslinies blev ophævet i 1852, tog udviklingen fart i området. Østerbro om det ses i dag er opført indenfor en relativ kort periode fra ca. 1880-1920'erne
Døveskolen står som den første murstensbygning i den gamle demarkationszone.
Ved anlæggelsen af bebyggelsen "Ved Clasens have" fandt man bunker af knogler. Ældre bøger fortæller, at det er knogler fra faldne engelske soldater, men det er ikke sandsynligt. Det er mere sandsynligt, det er en pestkrikegård fra 1711.
Udsigten fra sortedam udover Classens have ned om Øresund.
Overblik af København 1861. Læg mærke til Classens have i forgrunden.
Villaen Aggersborg lå på en lille ø den gamle fiskedam. I dag er det ca. hvor langelinieskolen ligger.