Englandskrigene

1801 1807 Mere
Om denne App

Info om denne App

Napoleonskrigene begyndte i 1792 og endte i 1814 med nederlag til Frankrig. Napoleon vendte dog kort tilbage i 100 dage, men tabte sit sidste slag ved Waterloo i 1815. I 1801 bestod det enevældige Danmark af en helstat med Norge og fyrstendømmerne Slesvig og Holsten. Danmark ønskede at være neutral i krigen mellem Frankrig og Storbritannien. Derfor lavede man et væbnet neutralitetsforbund sammen med Sverige, Preussen og Rusland. Det fik englænderne til at angribe forbundet og den første kamp blev Slaget på Reden ud for Københavns havn d. 2. april 1801. Slaget var blodigt med ca. 1000 døde på begge sider. Danmark tabte slaget og aliancen gik i stykker.


Danmark-Norge blev ved med at hold sig neutrale i krigen, men i 1807 tvang englænderne Frederik d. VI ind i krigen. Danmark-Norge havde på det tidspunkt nordens største flåde af krigsskibe og både Frankrig og Storbritannien var interesseret i at den. Det vra grunden til at englænderne gik i land på Sjælland i 1807 og belejrede København. Danske soldater gjorde en række udfald mod dem fra København og de slag foregik på Østerbro. Englænderne bombarderede København med stor brutalitet og store dele af København brændte ned og ca. 1600 døde, heraf mange civile. København overgav sig og englænderne stjal hele flåden.


I 1814 stod Danmark-Norge på den tabende side og da Sverige havde gået i alliance med England, stod de på den vindende side. Derfor tabte Danmark Norge til Sverige. Som kompensation fik Danmark et lille tysk fyrstendømme, Lauenburg, lige syd for Holsten.


Begivenheder nævnt i denne app er ikke de eneste i krigen, men er udvalgt i forhold til byvandringens indhold.


Du kan finde flere apps og byvandringer på www.københavnbyvandring.dk

App'en er lavet af: Morten Lander Andersen

Kilder:

Torben Theisen: Billeder fra det nu forsvundne Østerbro.Dansk Håndbogsforlag ApS.

Hans Helge Madsen: Østerbro før og nu - og aldrig.Fogtdal A/S

Henrik Saxtorph: Forsvarssamarbejdet mellem kanonbåde og landstyrker 1807 - de otte udfald mod fjendenwww.1807.dk

Slaget på Reden

2. april 1801

Slaget på reden

Maleri af C. A. Lorentzen

Kronprins Frederik d. 6. modtager Admiral Nelson anmodning om at standse kampen. Slaget foregik mellem Trekroner og på det sted Refshaleøen er i dag. Til venstre ses kastellet.

Krigergraven på Holmens Kirkegård

Krigergraven

Maleri af C. W. Eckersberg

Peter Willemoes

Willemoes i slaget på Reden

Maleri af Chr. Mølsted

Kun 17 år gammel kæmpede Willemoes overfor admiral Horatio Nelson i slaget på Reden.

Willemoes' død

Billede fra Orlogsmuseets arkiv

Willemoes døde i 1808 ud for Sjællands Odde i kamp med englske skibe.

1807-1814

Bombardementet set fra byen

Maleri af I. M. Wagner

Bombardementet set fra byen ud mod Østerport. Natten mellem 4. og 5. september brændte Vor Frue Kirkes spir, som fldt sammen.

Englændernes opstilling ud for Østerport

Tegning af englændernes opstilling

Samtidig tegning af S. H. Petersen

Tegningen er ikke helt nøjagtig, men viser Østerport, vandet og englændernes kanonbatteri pegende mod byen.

Kort med oversigt over hele den engelske stilling

J. H. Mansa

Kortet viser de engelske regimenters opstilling rundt om København. De store bogstaver marekere kanon og raketbatterier. De røde kasser op mod Københavns volde er engelske sttillinger. Vejene ud af København var spærret af. De røde felter i byen viser hvor bombardementet ramte hårdest.

Zoom på engelske stillinger i Classens have

Nærbillede af kortet med de engelske stillinger i Classens have.

Udfaldene i Classens have

Udfaldet i Classens have

Eckersberg og Lahde

31. august angreb 2.200 soldater de engelske stillinger og ryddede Classens have for træer og nedbrændte bygninger i området. Officeren i forgrunden er øverstbefalende General Peymann, som blev såret i kampen.

Justinenborg og Musaion

Udfaldet i Classens have

Nærbillede af Classens Justinenborg og skolen Musaion.

Justinenborg var bolig for familien Classen og opført i 1802. Musaion var en kombineret almue- og landbrugsskole. Den blev indviet i januar 1807.

Frits Hammer i aktion i Classens Have

Livjæger skyder englænder

Livjægerne var et frivilligt korps dannet i 1801. Deres mange aktioner under krigen gav dem et stort ry som modige krigere. Men der var også andre frivillige korps. Her er det en Herregårdsskytten Frits Hammer på 15 år, der skyder og sårer den engelske General Baird under udfaldet i Classens Have 31. august.

Udfaldene fra København

oversigt over udfaldene

Henrik Saxtorph

Udfaldene:

  1. 17/8 fra Østerport mod Øster Fælled med en styrke på 600-700 mand
  2. 20/8 fra Østerport med 2000 mand mod Svanemøllen; endvidere 1700 - 1800 mand fra Nørreport mod bl.a. Nørrebro for at dække den første kolonnes venstre flanke.
  3. 25/8 fra Nørreport med 5-600 mand mod området ved Assistens.
  4. Fra Østerport/Kastellet mod Classens Have:
    • 25/8 med et let infanteri
    • 26/8 med 5-600 mand
    • 31/8 med 2200 mand.
  5. 5/9 Tømmerpladsen v. Kalvebod Brygge

  6. Søndagsslaget: søforsvarets angreb på det fjendtlige batteri ved Svanemøllen søndag den 23/8.
søslaget

Maleri af Eckersberg

Maleriet hævdes ofte at beskrive kanonbådenes assistence til det store slag i Classens have 31/8, men det er angrebet på det engelske kanonbatteri d. 23/8 - populært kaldet søndagsslaget. Se nærmere på www.1807.dk

Bombardement set fra østervold

Maleri af Carl Neumann

Maleriet er lavet på et næsten identisk forlæg af Eckersberg. Udsigten er bombardementet natten mellem d. 3. og 4. september, set fra østervold

Overgivelsen

oversigt over udfaldene

D. 5. september var en stor del af byen bombet i grus og en officer fra København blev sendt til de engelske tropper ud for Østerport med forslag om våbenhvile. Englændernes svar var, at de først ville stoppe bombardementet hvis flåden blev udleveret. Danskerne accepterede og d. 6. september forhandlede man den endelige kapitulation.

Østerbro

Efter den militære demarkationslinies blev ophævet i 1852, tog udviklingen fart i området. Østerbro om det ses i dag er opført indenfor en relativ kort periode fra ca. 1880-1920'erne




Døveskolen 1855 Tegning af området anno 1855

Døveskolen står som den første murstensbygning i den gamle demarkationszone.

Knogler fra faldne englændere Foto 1924

Knogler fra faldne englændere Foto 1924

Ved anlæggelsen af bebyggelsen "Ved Clasens have" fandt man bunker af knogler. Ældre bøger fortæller, at det er knogler fra faldne engelske soldater, men det er ikke sandsynligt. Det er mere sandsynligt, det er en pestkrikegård fra 1711.

Classens have før den moderne bebyggelse

Classens have 1850 Maleri af J. C. Dahl 1850

Udsigten fra sortedam udover Classens have ned om Øresund.

Området 1861 Maleri af Noury 1861

Overblik af København 1861. Læg mærke til Classens have i forgrunden.

Aggersborg Maleri af P. C. Skovgaard

Villaen Aggersborg lå på en lille ø den gamle fiskedam. I dag er det ca. hvor langelinieskolen ligger.

Kort