1864 Byvandring

1848 1849 1850 1864
Om denne App

Information om denne App

Denne app er lavet som en hjælp til, at få overblik over de Slesvigske Krige. Den er opdelt i årstal. 1848 - 1850 er den første Slesvigske Krig. også kaldet Treårskrigen. 1864 er den anden slesvigske krig. Begivenhederne nævnt i denne app er ikke de eneste i krigene, men er udvalgt i forhold til byvandringens indhold.

Du kan finde flere byvandringer og flere apps på www.københavnbyvandring.dk

App'en er lavet af: Morten Lander Andersen

Kilder:

Benito Scocozza & Grethe Jensen: Danmarkshistoriens Hvem, Hvad og Hvornår

Johannes Nielsen: Dansk-Tyske krig 1864

Niels Lysholm: Historiekanon: Københavns bombardement. Grundloven 1849. Stormen på Dybbøl 1864.

Tom Buk-Swienty: Slagtebænk Dybbøl, 18. april 1864.

Tom Buk-Swienty: Dommedag Als, 29. juni 1864.

Dansk militærhistoriewww.milhist.dk

Grænseforeningen:www.graenseforeningen.dk

1848

Overblikskort

Kort over fyrstendømmerne

Folketoget 21. marts til kong Frederik d. VII

Folketoget

Fæstningsbyen Rendsborg indtages af slesvig-holstenske oprørere d. 24. marts

Rendsborg
Samtidigt farvelagt kobberstik

Det tyske flag med trikoloren sort, rød, gul, var det nye tegn på et forenet og demokratisk Tyskland


Slaget ved Bov 9. april

Bov

Den danske hær slår oprørene tilbage. Tyske tropper begynder at blande sig efter slaget.


Slaget ved Dybbøl 5. juni

Døbbel 5. juni
Maleri af Jørgen Sonne

Tyskerne angriber stillingerne ved Dybbøl, men slås tilbage. Begivenheden og datoen blev anset for lykkebringende og på årsdagen d. 5. juni 1849 underskev man grundloven.


1849

Slaget ved Eckernførde 5. april

slaget v. Eckernførde

Linieskibet Christian d. VII sprænger i luften. Slaget kostede 105 faldne, 61 sårede og 900 fanger.


Dybbøl Mølle bombet d. 13. april

dybbøl-mølle-1849

Et sjældent fotografi fra Treårskrigen. Møllen blev opbygget igen i 1853. I 1864 blev den ødelagt igen og var scene for forfærdelige kampe.


Danskerne trækker sig tilbage efter d. 23. april op gennem jylland

Rytterkamp - Rye

Efter heftige kampe ved Kolding trækker danskerne sig tilbage op gennem Jylland. Tyskerne følger efter og invadere kongeriget Danmark.


Udfaldet fra Fredericia 6.-7. juli

Udfaldet fra Fredericia

Generalmajor Rye fik sejlet sine troppe væk fra Djursland og ned til Fredericia, der var belejret af oprørene. Udfaldet blev en dansk sejr. Rye døde under udfaldet.


Generalmajor Olaf Rye

Rye

Norsk født deltog Rye i grænsekampe med svenskerne og med Englænderne 1807-14. Nægtede at aflægge ed til sveriges konge efter 1814. Deltog i dansk besættelsesstyrke i Frankrig efter Napoleon. I 1842 Oberstløjnant i København. Fik titel af Generalmajor under 1. slesviske krig og blev en af de helt store helte. Han faldt i slaget om Fredericia d. 5. juli 1849.

Soldater vender hjem til København

hjemkomst i København

Maleri af Otto Bache, 1894.

Maleriet viser soldaternes hjemkomst til København. De marchere gennem Østergade - nuværende Strøget.


1850

Slaget ved Isted hede 25. juli

Isted hede

Tyskland/Østrig trak sig ud af krigen, men oprørene kæmpede videre. Slaget ved Isted er et Danmarkshistorien største og endte krigen. Den danske hær var på 37.500 mand og oprørenes var på 26.800 mand, hvoraf mange var tyske frivillige. Tabstallene var for danskerne 845 døde og 2405 sårede. Oprørene havde 534 døde og 1202 sårede. Oprørene flygtede til Holsten og den danske hær slog sig ned i Dannevirke fæstningen.

Dagen efter slaget ved Isted. Feltgudstjeneste.

Isted feltgudstjeneste

Maleri af Jørgen Sonne

1864

Overgeneral De Meza

General De Meza

De Meza havde ansvaret for rømningen af Dannevirke. 5. februar 1864 trak 40.000 soldater og 10.000 heste med materiel sig tilbage til Flensborg. En march på 30 km. i 8 graders frost. Først om morgenen d. 6. februar opdagede fjenden det. De Meza blev fyret for beslutningen og døede ensomt uden oprejsning.

Tegning af Conrad Oscar Carlson

Carlsons tegning af såret

Corad Oscar Carlson var adjuant for Kompagnichef Gyldenfeldt. D. 19. marts ved skanse 2 blev de ramt ef en granat. Før krigen var Carlson en dygtig elev på kunstakademiet. Han tegnede flere tegninger under krigen. Tegningen her tegnede han dagen før sin død. Gravstenen er udsmykket af hans lærer fra kunstakademiet, Niels Simonsen.

Dybbølskanserne stormes d. 18. april

dybbøl1864

Stormen kom efter mange dages kraftig beskydning af tyske kanoner. I dagene op til stormen døde 315 danske soldater og 684 blev sårede. Under selve stormen døde 379 soldater og blev 920 sårede. 646 blev meldt savnede.

Panserskibet Rolf Krake

Panserskibet Rolf Krake

Løjnant W. B. Jespersen døde ombord på Rolf Krake under stromen på Dybbøl. Han var den eneste sømand, der døde under stormen på Dybbøl d. 19. april.

Fregatten Jylland

Slaget ved Helgoland

I slaget ved Helgoland 9. maj 1864 mødte de danske skibe en østrigsk/preussisk flåde.

Fregatten Jyllands officerer

Jyllands officerer
Foto taget d. 5. maj 1864

Als indtages 29. juni

Als

Den tyske indtagelse af Als var meget blodig. Ialt blev 3.148 dræbt, sårede, taget til fange eller blev aldrig fundet. Den danske hær var dermed sat ud af spillet. Krigen var tabt.