Byvandring

1659 1801 1807 1864 Mere
Om denne App

Info om denne App

Danmark har gennem de sidste 400 år lidt det ene traumatiske nederlag efter det andet. Østerbro er fyldt med sporene fra disse krige. Med denne app i hånden kan du tage på en byvandrin med Cand.mag i historie Morten Lander Andersen. App'en er tænkt som et supplement og en ekstra levendegørelse af historien.

App'en er bygget op i temaerne: Svenskernes belejring af København 1658-1659, slaget på Reden 1801 og Englændernes bombardement af København i 1807. Alle disse krigshandlinger havde det kommende Østerbro som centrale krigsskuepladser. Selvom krigen med Preussen i 1864 udspillede sig i den sydlige del af landet, er der også spor af denne konflikt på Østerbro. På kirkegårdene, Holmens - og Garnisions kirkegård ligge der faldne fra kampene ved Dybbøl og Als. Sårede blev sejlet fra kamppladsen til København og fandt deres hvile her, eller de var oprindeligt fra København og blev fragtet hjem til begravelse.

Alle disse krige havde alvorlige konsekvenser for nationen Danmark, som på disse 400 år gik fra en helstat til en nationalstat, med tabene af Skåne, Halland og Blekinge under krigen med Sverige, tabet af Norge og flåden i krigen med England og endelig tabet af fyrstendømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg til det tyske forbund.

Temaerne indeholder billeder og lidt tekst som akkompagnement til byvandringen, mens vi går på opdagelse på det indre Østerbro.

Et ekstra tema med billeder af Østerbro fra ca. 1850-1920 er også lagt ind, til at vise de store forandringer Østerbro gennemgik i det tidsrum.

App'en er lavet af: Morten Lander Andersen

Kilder:

Lars Cramer-Petersen: København forsvarede sig 11. februar 1659. Forlaget Carlstad.dk

Torben Theisen: Billeder fra det nu forsvundne Østerbro.Dansk Håndbogsforlag ApS.

Hans Helge Madsen: Østerbro før og nu - og aldrig.Fogtdal A/S

Jesper Asmussen: Ny Københavnmellemgaard

Anders Matthiesen Hjørring: Leyers eller Beleyrings DagverckSelskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie

Henrik Saxtorph: Forsvarssamarbejdet mellem kanonbåde og landstyrker 1807 - de otte udfald mod fjendenwww.1807.dk

1657-1660

Danmark-Norge før krigen med Sverige

Danmark-Norge anno 1645.

Kilde: http://www.itu.dk/~njk/images/flash/danmarkskort.swf


Stormen på København 11. februar 1659

Stormen på København 11. februar 1659.

Maleri af F. C. Lund 1880



Samtidig tegning af ukendt tegner

Angrebet på Christianshavn

Vartov skanse

Skansen på trianglen

Tegning af Jesper Pedersen

Vartov skanse bygget 1630-1659.

bebyggelsen udenfor voldene

Samtidig tegning af Peder Hansen Resen

En upræcis tegning, der dog viser bebyggelse mellem volde og søen.

Angrebet på Østerport

kort over angreb

Af Lars Cramer-Petersen

De tre angreb. Angrebet på Østerport skulle have ramt forsvarets svagesete punkt, hvor volden mødte Kastellet.

København 1761

Geddes kort

Fra www.kbharkiv.dk/udforsk/kobenhavn-1761

Chriatian Geddes kort. Volden er blevet væsentlig stærkere siden 1659. Læg mærke til vandkanten i forhold til i dag.

Slaget på Reden

2. april 1801

Slaget på reden

Maleri af C. A. Lorentzen

Kronprins Frederik d. 6. modtager Admiral Nelson anmodning om at standse kampen. Slaget foregik mellem Trekroner og på det sted Refshaleøen er i dag. Til venstre ses kastellet.

Krigergraven på Holmens Kirkegård

Krigergraven

Maleri af C. W. Eckersberg

1807-1814

Danmark efter 1815

Danmark anno 1815

Kilde: http://www.itu.dk/~njk/images/flash/danmarkskort.swf

Maleri af I. M. Wagner

Bombardementet set fra byen ud mod Østerport. Natten mellem 4. og 5. september brændte Vor Frue Kirkes spir, som fldt sammen.

Bombardementet set fra byen

Maleri af I. M. Wagner

Bombardementet set fra byen ud mod Østerport. Natten mellem 4. og 5. september brændte Vor Frue Kirkes spir, som fldt sammen.

Englændernes opstilling ud for Østerport

Tegning af englændernes opstilling

Samtidig tegning af S. H. Petersen

Tegningen er ikke helt nøjagtig, men viser Østerport, vandet og englændernes kanonbatteri pegende mod byen.

Kort med oversigt over hele den engelske stilling

J. H. Mansa

Kortet viser de engelske regimenters opstilling rundt om København. De store bogstaver marekere kanon og raketbatterier. De røde kasser op mod Københavns volde er engelske sttillinger. Vejene ud af København var spærret af. De røde felter i byen viser hvor bombardementet ramte hårdest.

Zoom på engelske stillinger i Classens have

Nærbillede af kortet med de engelske stillinger i Classens have.

Udfaldene i Classens have

Udfaldet i Classens have

Eckersberg og Lahde

31. august angreb 2.200 soldater de engelske stillinger og ryddede Classens have for træer og nedbrændte bygninger i området. Officeren i forgrunden er øverstbefalende General Peymann, som blev såret i kampen.

Udfaldene fra København

oversigt over udfaldene

Henrik Saxtorph

Udfaldene:

  1. 17/8 fra Østerport mod Øster Fælled med en styrke på 600-700 mand
  2. 20/8 fra Østerport med 2000 mand mod Svanemøllen; endvidere 1700 - 1800 mand fra Nørreport mod bl.a. Nørrebro for at dække den første kolonnes venstre flanke.
  3. 25/8 fra Nørreport med 5-600 mand mod området ved Assistens.
  4. Fra Østerport/Kastellet mod Classens Have:
    • 25/8 med et let infanteri
    • 26/8 med 5-600 mand
    • 31/8 med 2200 mand.
  5. 5/9 Tømmerpladsen v. Kalvebod Brygge

  6. Søndagsslaget: søforsvarets angreb på det fjendtlige batteri ved Svanemøllen søndag den 23/8.
søslaget

Maleri af Eckersberg

Maleriet hævdes ofte at beskrive kanonbådenes assistence til det store slag i Classens have 31/8, men det er angrebet på det engelske kanonbatteri d. 23/8 - populært kaldet søndagsslaget. Se nærmere på www.1807.dk

Bombardement set fra østervold

Maleri af Carl Neumann

Maleriet er lavet på et næsten identisk forlæg af Eckersberg. Udsigten er bombardementet natten mellem d. 3. og 4. september, set fra østervold

1864

Danmark efter 1864

Danmark anno 1864

Kilde: http://www.itu.dk/~njk/images/flash/danmarkskort.swf

Danmark efter 1920

Danmark anno 1920

Kilde: http://www.itu.dk/~njk/images/flash/danmarkskort.swf

Panserskibet Rolf Krake

Panserskibet Rolf Krake

Løjnant W. B. Jespersen var den eneste der døde ombord på Rolf Krake under stromen på Dybbøl.

Fregatten Jylland

Slaget ved Helgoland

I slaget ved Helgoland 9. maj 1864 mødte de danske skibe en østrigsk/preussisk flåde.

Fregatten Jyllands officerer

Jyllands officerer
Foto taget d. 5. maj 1864

Overgeneral De Meza

General De Meza

De Meza havde ansvaret for rømningen af Dannevirke. 5. februar 1864 trak 40.000 soldater og 10.000 heste med materiel sig tilbage til Flensborg. En march på 30 km. i 8 graders frost. Først om morgenen d. 6. februar opdagede fjenden det. De Meza blev fyret for beslutningen og døede ensomt uden oprejsning.

Generalmajor Olaf Rye

Rye

Norsk født deltog Rye i grænsekampe med svenskerne og med Englænderne 1807-14. Nægtede at aflægge ed til sveriges konge efter 1814. Deltog i dansk besættelsesstyrke i Frankrig efter Napoleon. I 1842 Oberstløjnant i København. Var en af de Fik titel af Generalmajor under 1. slesviske krig og blev en af de helt store helte. Han faldt i slaget om Fredericia d. 5. juli 1849.

Østerbro

Efter den militære demarkationslinies blev ophævet i 1852, tog udviklingen fart i området. Østerbro om det ses i dag er opført indenfor en relativ kort periode fra ca. 1880-1920'erne


Døveskolen 1855 Tegning af området anno 1855

Døveskolen står som den første murstensbygning i den gamle demarkationszone.

Knogler fra faldne englændere Foto 1924

Ved anlæggelsen af bebyggelsen "Ved Clasens have" fandt man knogler fra faldne engelske soldater.

Classens have før den moderne bebyggelse

Classens have 1850 Maleri af J. C. Dahl 1850

Udsigten fra sortedam udover Classens have ned om Øresund.

Området 1861 Maleri af Noury 1861

Overblik af København 1861. Læg mærke til Classens have i forgrunden.

Aggersborg Maleri af P. C. Skovgaard

Villaen Aggersborg lå på en lille ø den gamle fiskedam. I dag er det ca. hvor langelinieskolen ligger.